12.06.2023

Blog_Stofnet

Slip din indre kreativitet løs: Skab dit eget unikke stofnet med denne nemme opskrift

Plastikposer har længe domineret indkøbsverdenen, men med stigende fokus på miljøet er stofnettet blevet en populær erstatning. Udover at være bæredygtige og genanvendelige, er stofnettet også trendy og kan være en del af dit outfit, ligesom en håndtaske. Så hvis du ønsker at tilføje et personligt og bæredygtigt touch til din indkøbstur, så er du kommet til det helt rette sted. Her får du nemlig vores enkelte opskrift på et stofnet, så du nemt kan skabe dit helt eget unikke og miljøvenlige stofnet.💪🏼

Materialer:
- Stof 85x50cm (Vi anbefaler vores canvas stof, som du kan finde i 12 forskellige farver her)
- Taskerem 2 stk. 85cm ( Find flere slags og farver i vores shop under Taske Bånd her)

Du kan nemt ændre på målene, hvis du ønsker større eller mindre net eller rem.

Fremgangsmåde:
  1. Start med at bukke begge korte sider 1+4cm og pres det med et strygejern.
  2. Vend stoffet om og sy dine taskebånd på stoffet. 13 cm ind fra den lange side og 15 cm ind fra den korte side.
  3. Fold nu ombuk ud og fold stoffet ret mod ret og sy zig-zag langs siderne.
  4. Fold ombuk 1+4cm ned og sy en stikning.
  5. Vend retsiderne ud og dit net er klar til brug👏🏼

Vil du gøre dit net mere personligt, kan du nemt tilføje strygemærkerblomster, sløjfer eller dekorationsbånd. Du kan finde et stort udvalg af dette i shoppen🤩